Universitetsbibliotekerne og Sociale Teknologier

Asger Væring Larsen (1)

1 RSLIS - Royal School of Library and Information Science

I denne rapport forsøges at skabe et overblik over de mest udbredte eksisterende sociale teknologier og sociale netværkssider samt at sammenstille et review af litteraturen om emnet. De sociale teknologier omfatter blandt andet RSS-feeds, Wikis, blogs, multimedie filer, Instant Messaging, tagging. I denne forbindelse defineres begreberne Web 2.0 og Library 2.0. De teknologier der er rygraden i Web 2.0 (og dermed Library 2.0), er som det vises i rapporten ikke nok til at definere Web 2.0 og Library 2.0, fordi disse begreber er mere en måde at tænke på i designet af hjemmesider end en liste af værktøj. Indbegrebet af Web 2.0 er at delagtiggøre brugerne, således at de er medskabere af indholdet på siden og ikke kun forbrugere. Deres aktiviteter (hvad enten det er upload, download eller trafik) er med til at definere sidens indhold. Library 2.0 er biblioteksinformationsservice på en ny måde, hvor lånerne kan opleve en mere dynamisk og integreret service samtidig med at de teknologier, siden benytter sig af, gør det muligt at ”atomisere” informationerne, altså tilgængeliggøre information fra biblioteket således at den kan bruges af andres services. Et godt eksempel er RSS-feeds, der giver information på en simpel måde, som andres hjemmesider kan gøre brug af. Universitets- og forskningsbibliotekerne benytter sig i stigende omfang af de forskellige sociale teknologier, herunder mobiltelefonteknologi til at skabe tidssvarende internetsider og –services. De sociale netværkssider, som f.eks. Facebook, MySpace og Twitter anvendes også i stigende grad dels til at markedsføre biblioteket og dels til at tilbyde sine services. Der er en til stadighed voksende mængde litteratur om forskningsbiblioteker og sociale teknologier/netværkssider. Denne litteratur findes i form af rapporter, bøger og artikler i tidsskrifter og magasiner men også i de nye informationskanaler som blogs og wikis. De fleste forfattere er positive over for udviklingen på området. De peger på, at eftersom antallet af besøgende på bibliotekernes hjemmesider er faldende, på trods af at den generelle benyttelse af internet er stigende, må bibliotekerne finde nye måder at tilbyde sine services på samt markedsføre disse bedre. Som det fremgår, findes der mange forskellige måder at gribe det an på, og litteraturen præsenterer mange forskellige eksempler på bibliotekers eksperimenter med den nye teknologi og måder at designe services på. Langt de fleste, hvis ikke alle, biblioteker har en RSS-feed, men det er langt fra alle, der har præsentationer af biblioteket på YouTube, eller tillader tagging og rating i kataloget. Til sidst konkluderes det, at selvom eller rettere fordi der er faldgruber i enhver udvikling, er de fleste forfattere enige om, at man er nødt til at undersøge og afprøve forskellige teknologier og til stadighed evaluere deres succes. Ikke for teknologiernes skyld men for at få mere viden om hvordan bibliotekerne kan udvikle og forbedre deres services til glæde for forskere, undervisere og studerende. Det anbefales, at Det Kongelige Bibliotek påbegynder en undersøgelse af hvilke erfaringer, bibliotekerne har gjort sig, udvikler en vision for fremtiden, der skal danne grundlag for en kommunikationsstrategi og en strategi for anvendelse af sociale teknologier i denne sammenhæng. I den forbindelse bør det overvejes, hvilke organisatoriske ændringer der er behov for for at imødekomme den hastige teknologiske udvikling. Endvidere bør der foretages en udvælgelse af eksisterende teknologier, der kan understøtte denne strategi samt herefter tilbydes Web 2.0 services i stil med f.eks. Yale University Libraries eller British Library i den udtrækning det opfylder før omtalte strategi og vision.

Domains: Library and information sciences

Asger Væring Larsen. Universitetsbibliotekerne og Sociale Teknologier. 2009. ⟨hprints-00448103⟩